onsdag den 14. oktober 2015

Hvordan skal mine kolleger blive motiveret til denne ændring? (mere IKT i undervisningen)



Jeg er meget taknemmelig for de to svar på mit tidligere indlæg i forhold til at skabe motivation hos mine kolleger i forhold til mere IKT i undervisningen.

Svar 1:
"Jeg tror, at kollegaerne vil blive motiverede så snart de også forstår, HVORFOR det giver mening og HVORDAN det skal give mening?"

Svar 2:
"Jeg har selv været meget IT- skeptisk (en kollega, der kunne være svær at få igang) og jeg ved nu at det bla. skyldtes, at det ikke gav mening for mig. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle forbedre, effektivisere, berige hverken min undervisning, eleverne eller mig. Og hvis man ikke ved, hvad man skal stille op med de Ipads og 55 apps man får besked på at anvende...tja, så giver det jo ikke mening!"

Mine tanker er også, at hvorfor og hvordan er absolut vigtige i forhold til meningsdannelsen og dermed en vigtig del af motivationen i forhold til at gøre sig parat til forandringen. Ifølge Rogers (1995) kan det variere, hvad der motivere den enkelte til parathed i forhold til at anvende ny praksis.



Tendens til at anvende ny praksis (Rogers 1995)
Motivationsfaktor:
1. Iværksætterne: Nye idéer (Entusiastisk)
2. Visionære: Nye muligheder (Risikovillige)
3. Pragmatikerne: Skal først se begyndende beviser og tydelige gevinster (Kan håndtere risici).
4. Konservative: Skal først se forbedringer realiseret. (Relativt pessimistiske)
5.Skeptikere: Engagerer sig ikke (ser kun problemerne-hverdagen skal hænge sammen).
 
 Rogers EM 1995. Diffusion of innovations (4.ed.). New York: The Free Press
 
Når jeg forestiller mig mine kollegers motivation, tænker jeg, at Rogers model kunne være et godt billede på tendensen. Der vil være flest i midten og derfor vil der være behov for en stærk tydeliggørelse af hvorfor og hvordan, som kommentarerne lød. Ligeså vil det kræve en struktureret og systematisk indsats, som jeg var inde på i sidste indlæg. Jeg kan godt følge dig, som blot fik udleveret en Ipad og 55 apps og så blev forventet at anvende det. Her var der tilsyneladende ikke tænkt på implementering. Det kunne måske knibe for nogle med at have den teknologiske kompetence endsige forstå idéen bag.
Helt lavpraktisk ville selv den teknologiske del kræve en systematiseret tilgang. Ifølge Rasmus Blok er det måske netop den del, der har hidtil været forsømt. Blok skelner mellem Læring med IKT og Læring om IKT og pointerer at de to perspektiver tit har været blandet sammen, og også knyttet  tæt sammen, selv om de i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Blok advarer mod fælden ved at lægge vægt på undervisning i det simple, som fx billedredigering, udarbejdning af PowerPoint o.l. hvis det i virkeligheden burde handle om, hvordan man kan benytte computeren som redskab i undervisningen. (Blok 2005)
Blok R. (2005) Undervisning i netværket E-læring, E-struktion og E-tiviteter. Syddansk Universitetsforlag.

På sygeplejerskeuddannelsen er vi netop på vippen til at gå i gang med en mere teknologisk kompetenceudvikling. Vi har besluttet at anvende nedenstående "spind" og få det tilpasset elementer i forhold til teknologiske kompetence, som dels skal være grundlæggende elementer og dels individuelle ønsker. Der skal være et "spind" for hver medarbejder og det skal indgå i MUS samtaler mhp på den videre kompetenceudvikling.




... Men fortsat er jeg ikke sikker på, om hvad, hvorfor og hvordan er nok? Fx tænker jeg, at ud over disse didaktiske elementer, vil rollen som underviser såvel som forståelserne af selve begrebet Web 2:0 og hvad det indebærer, nødvendiggøre en holdningsbearbejdning hos mine kolleger før en ægte motivation for implementering kan finde sted.

Definition af web 2.0 medier ifølge Karsten Gynther:


"Web2.0-medier definerer vi ved disse karakteristika:
  • Indholdet er brugergenereret
  • Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet
  • Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster
  • indholdet er digitalt medieret."
(Gynther K, red.2010. Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s. 9).


Især vidensbegrebet samt rettigheder til brug af egne og andres materiale vil være "en meget øm tå". Et eksempel fra vores hverdag kunne være brugen af facebook. Facebook er et socialt medie, men vi ved, at de studerende, - ud over at danne sociale grupper, også her danner faggrupper, studiegrupper (på bekostning af at bruge Studienet. Her har alle hold- og - fagwebsteder, hvor der kan kommunikere med deres underviser). Når jeg hører mine kolleger tale om facebook er det typisk. "de (de studerende underforstået)ligger også vores materiale derop", "det er bare ikke i orden - tænker de overhovedet på ophavsretten?". Indbyrdes i kollegagruppen er der tillige mange forskellige holdninger i forhold til deling og håndtering af hinandens læringsressourcer. Nogle tænker meget i ophavsret, mens andre er helt uberørt heraf og blot mener, at viden er til for at blive delt. Det kunne fx være en PowerPoint præsentation, hvor en underviser har konvergeret pensum for de studerende. "At søge på Wikipedia er "no-go" og ligeledes er Google ikke en tilstrækkelig database at søge viden i", er også at høre blandt holdningerne.
Traditionen omkring viden og håndteringen heraf har dybe og langvarige rødder. For at nå til at motivere denne gruppe, vil det være nødvendigt at få en debat gang i kollegagruppen og evt. tillige få en jurist på banen, som kan hjælpe med at klarlægge ret /uret, så det ikke skal være et omdrejningspunkt, der deler undervisergruppen i to. Det er ikke befordrende for motivation eller for en fælles udvikling.


Herudover og i tæt sammenhæng til viden vil også lærerrollen ændre sig drastisk. Jeg ved, at flere af  mine kolleger fortsat "føler", at de skal have svar på rede hånd, når de studerende stiller dem et spørgsmål. Det er ikke svært at få øje på, at denne tilgang ikke harmonerer med videnssamfundet , hvor det der er rigtigt i dag evt. har ændret sig i morgen.  Hvis underviserne nu snarere skal påtage sig en facilitatorrolle (Gynther 2010), er det en drastisk ændring, som jeg tænker ikke kommer natten over.

Det er en kulturændring, der skal iværksættes.


Jeg vil slutte med at sige... "Vi er (så småt) på vej..."








Viften udfoldes over emner, jeg  har reflekteret over i denne blog:

Hvordan kan IKT blive del af undervisningen i "murstensuddannelsen" sideløbende med traditionel undervisning?

Man kan spørge sig selv, om dette spørgsmål overhovedet er interessant? Kan IKT blot integreres i det eksisterende eller vil det være nødvendigt, at tænke helt nye tanker om didaktikken - altså uden for det traditionelle?

Hvis teknologiens potentiale virkelig skal udnyttes, så gælder udfordringen hele skolen i bred forstand og ikke kun den enkelte lærer, konkluderer Nielsen NG og Schultz R på baggrund af et forskningsprojekt i folkeskolen i 2008: 
"Den stiller krav til fleksibel skemalægning, nye typer af interaktive læremidler, en ny læremiddelkultur, nye måder at organisere skolernes materialesamlinger på, nye platforme til at præsentere elevproduktioner osv.", Nielsen NG og Schultz R, 2010,s 177.

Undersøgelsen viste samtidig, at lærerene tænkte anderledes. De tænkte nye teknologier ind i deres eksisterende pædagogiske grundsyn, og netop dette grundsyn havde stor betydning for valg, vurdering og anvendelse af læremidler i deres pædagogiske praksis.
(Nielsen NG og Schultz R: Udfordringer til didaktikken i  Gynther K, red.2010. Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation).


Lærerne havde altså ikke gjort op med, om didaktikken skulle ændres som følge at de nye teknologiske muligheder. Jeg ser i det en stor lighed til, hvordan anvendelse af teknologi foregår hos os på sygeplejerskeuddannelsen. I praksis prøves der lidt af hist og pist, hvor nogle eksperimenterer mere end andre gør. Der er altså ingen struktur eller systematik. Nok står det skrevet ind i VIAs vision og strategi, som nævnt i tidligere indlæg, og nok beder ledelsen min kollega og jeg (vi udgør til sammen den pædagogiske IT/AV gruppe) om at styrke implementeringen hos underviserteams, der på opfordring, men af fri vilje vil forsøge sig med elementer af teknologi i undervisningen.  Umiddelbart tænker jeg, at det på den korte bane er et godt sted at starte, da det kan give tid til gradvis læring om IKT i undervisningen - hvad virker og hvad virker ikke. Denne erfaringsdannelse kan (især hvis positiv) ligeledes være med til bane vejen videre frem og mindske en evt. modstand mod IKT (Blok, R. 2005). Emnet om undervisernes motivation vender tilbage til i næste indslag.
Blok R. (2005) Undervisning i netværket E-læring, E-struktion og E-tiviteter. Syddansk Universitetsforlag.

Selv om det kan være en god start at eksperimentere i det små, så ændrer det som sagt ikke nødvendigvis ved den grundlæggende forståelse af web 2.0 didaktikken. For at opnå det, tænker jeg, det på den lange bane vil være nødvendigt med en mere struktureret og systematisk implementering i organisationen.

For at konkretisere nogle væsentlige punkter til en mere systematisk implementering, kunne jeg anbefale min organisation, at vi  fx lod os inspirere af  Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen bog "Læring i web 2.0" (2009), idet vi som novicer i forhold til IKT, nok vil stille os selv spørgsmålet: Hvilke teknologiske muligheder er der og hvordan kan de anvendes i læringsøjemed?

Som en lille appetitvækker  på Web 2.0, vil jeg slutte dette indlæg af med hvad det
 så egentlig er, der forventes af undervisningen i det 21. århundrede?
Jeg vil derfor vise en video, som blev præsenteret af Rasmus Blok i forbindelse med en videndeling dag i foråret 2015. Hvert år afholdes en videndelingsdag blandt VIAs sygeplejerskeuddannelser, hvor omdrejningspunktet er IKT i undervisningen.





søndag den 11. oktober 2015

Hvorfor giver det mening for vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere IKT i undervisningen?



Det giver mening at tage afsæt i, hvordan undervisningen traditionelt set er blevet tilrettelagt og for en stor del fortsat bliver det...

 ... og det stiller jeg lidt (meget) på spidsen.
  • De studerende har lektioner indskrevet i deres skema
  • De studerende har en læseplan med angivet pensum
  • De studerende møder i klasselokalet til undervisning
  • Underviseren har forberedt et PowerPoint ud fra pensum
  • Underviseren gennemgår dagens tekst og går i dialog med de studerende herom.

 
Ovenstående billede kunne i min optik være en reaktion på denne type undervisning. Kravet til de studerendes aktivitet forbliver på et minimalt niveau, hvorfor passivitet er fremherskende.
 
Se også denne video, som på overdrevet vis demonstrerer, hvad der kan ske med passive studerende.
 
 
 "Anyone, anyone" teacher from Ferris Bueller´s Day Off.
 
 
 Ifølge Illeris er læring en aktiv proces:  
”det er de lærende selv, dergennem deres deltagelse, deres aktivitet og deres væren i verden producerer læring og derigennem konstruerer viden, kunnen, forståelser, holdninger, handlemuligheder m.v. I forlængelse heraf ligger den forståelse, at man ikke kan lære nogen noget, men man kan gennem situationstilrettelæggelse, valg af emner og problemer, kommunikation og sin egen adfærd i øvrigt være med til at facilitere en tilsigtet læring.” 
(Illeris K Red., 2006. Roskilde Universitetsforlag. Læringsteorier 6 aktuelle forståelser, s. 8)

 
De studerende får altså "tygget" pensum. Ofte er powerpointet lagt ud før lektionen, så de studerende kan tilføje deres noter, mens underviseren gennemgår stoffet.
Selvfølgelig bliver de studerende undervejs involveret i dialog om stoffet. Oftest er der her kun ca.5 i hver klasse (af 36), der markerer, medens resten tilsyneladende sidder passivt hen (eller er aktive ... på face-book).
 
 
Pointen jeg vil frem med her, er at denne undervisningsform ikke synes at være tilstrækkelig til at styrke den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og dermed den enkeltes læring.
 
Paradokset er hvorfor denne undervisningsform, som lægger sig op ad forelæsningen, stadig findes?
Forelæsninger stammer som form fra de første universiteter, tilbage i den sene middelalder, hvor man kun kunne studere teologi. En normal studerende havde ikke råd til at købe sin egen bibel, og derfor var der en forelæser, der læste højt fra dagens skriftsted, mens de studerende skrev af.
 




”Vi kan ikke løse vores problemer ved at bruge den samme slags tænkning, som skabte dem”

(http://en.wikiquote.org/wiki/Einstein - ”No problem can be solved from the same consciousness that created it”)

 
 
"Learners as little as forty years ago would complete the required schooling and enter a career that would often last a lifetime. Information development was slow. The life of knowledge was measured in decades. Today, these foundational principles have been altered. Knowledge is growing exponentially. In many fields the life of knowledge is now measured in months and years. Gonzalez (2004) describes the challenges of rapidly diminishing knowledge life:
“One of the most persuasive factors is the shrinking half-life of knowledge. The “half-life of knowledge” is the time span from when knowledge is gained to when it becomes obsolete. Half of what is known today was not known 10 years ago. The amount of knowledge in the world has doubled in the past 10 years and is doubling every 18 months according to the American Society of Training and Documentation (ASTD). To combat the shrinking half-life of knowledge, organizations have been forced to develop new methods of deploying instruction.” 
(Siemens G, 2004: Connectivism: A learning Theory for the digital Age. elearnspace)
 
Hvis vi alene arbejder konvergent i undervisningen, giver vi  de studerende adgang til "Know that" og "know how", men ikke til "Know where".
 
Så et enkelt svar på, hvorfor giver det mening for vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere IKT i undervisningen, er at styrke dem i at være endnu mere aktive i at søge viden og til at lære at lære. På den måde vil vi uddanne de studerende til livslang læring til at håndtere den digitale tidsalder, hvor viden så at sige og ifølge Siemens udvikler sig eksplosivt.
 
 
 
 Jeg vil afslutte dette indlæg med følgende kinesiske ordsprog.
 
“Giv en mand en fisk. og han kan spise sig mæt i dag – lær ham at fiske og han kan spise sig mæt hver dag”.




PS.
Lige en eftertanke.
Når jeg valgte at stille undervisningsscenariet sådan på spidsen, er det ikke fordi al undervisning tilrettelægges sådan, men fordi det er den grundlæggende logik ved næsten al undervisning, der  bliver bedrevet i "murstensuddannelsen" vil jeg vove at påstå. Selv om der er variationer, hvor de studerende får mulighed for at sidde med "stoffet" i gruppearbejde. Nok vil de studerende lære det bedre end  blot ved ren forelæsning, da de (eller blot nogle af dem) vil være tvunget til at være mere aktive i processen, men det er stadig "det samme stof", som læreren udvalgte som pensum...
 



 

Afsæt for min praksis på bloggen



 

Jeg er del af organisationen VIA, hvor nye læringsformer for alvor er kommet på dagsordenen:




http://viewer.zmags.com/publication/85b0a1bc#/85b0a1bc/1
 
 
Ledelsen lægger altså op til at vi skal gå nye veje - at nye læringsformer skal tænkes ind. Vores delstrategi for digitalisering 2014-2017  skriver sig ind under nye læringsformer med følgende ambition for de studerende.


https://medarbejder.via.dk/afdelinger-og-udvalg/it/digitaliseringsstrategi/Documents/Delstrategi%20for%20Digitalisering%202014-2017.pdf
 
 IKT er altså "dømt til" at spille en (stor) rolle  i undervisningen fremadrettet.
Kigger jeg på min egen undervisningspraksis på Sygeplejerskeuddannelsen - ja så er der mange områder, jeg kan reflektere over i forhold til IKT og læring.

For overskuelighedens skyld, vil jeg dele min praksis op i 2 områder: Netuddannelsen og den ordinære uddannelse, som vi i hverdagssprog også ynder at kalde "murstensuddannelsen".

IKT forekommer slet ikke svært, når jeg fx tænker på netuddannelsen . Der er det selvsagt, at IKT er den styrende del af læringsformen. Sværere er det i murstensuddannelsen, fordi her hersker den traditionelle klasserumstænkning ... og også i bedste velgående.






Jeg kunne lære meget af at reflektere over den eksisterende undervisning på netuddannelsen. Jeg tænker, at der vil være masser af stof til forbedring og dermed udvikling. Men for at være proaktiv i forhold til at tænke nye læringsformer ind, vil jeg vælge at dykke ned i "murstensuddannelsen", hvor  den traditionelle logik er styrende.

Ud over at være underviser, er jeg også ansvarlig for pædagogisk IT. Det betyder derfor, at jeg ikke kun skal tage hensyn til implementering af nye læringsformer som IKT i min egen  undervisningspraksis, men også i mine kollegers.

Hvad får mon mine kolleger til at inddrage IKT i undervisningen??



Jeg vil liste 3 punkter, som jeg vil reflektere over i de næste 3 indlæg.

1. Hvorfor giver det mening at vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere
    IKT i undervisningen?

2. Hvordan kan IKT blive del af undervisningen i "murstensuddannelsen" sideløbende med  
    traditionel klasseundervisning?

3. Hvordan skal mine kolleger blive motiveret til denne ændring?



Blogging med tidsfrist... Ak

Blogging har, som værende en del af opgaven i MIL,en tidsperiode fra d. 4. - d.15. oktober.
Jeg har først mulighed for at komme i gang nu.  Denne korte periode gør, at jeg vil vælge et enkelt emne fra min praksis, som jeg i korte indlæg vil reflektere over fra forskellige vinkler. Det strider lidt mod grundtanken i en fortløbende refleksion, som yderligere kunne blive beriget af mine medstuderendes kommentarer. Jeg kan håbe på, at nogle alligevel når at finde vej forbi, så vil jeg sent onsdag aften lave en refleksion over et kort forløb på bloggen.




at blive klogere på blogging




... så jeg lurkede og jeg læste i pensum og jeg investerede i en bog om emnet: Blogging for Dummies a Wiley Brand -  da jeg nu alligevel var inde og browse rundt på Amazon. 




Jeg tænkte, at den ville være ideel for sådan en newbie som mig. Den kunne hjælpe mig med det helt basale, - og ja, jeg fik da også flere gode idéer. Men reflekteret set, så kunne jeg nok (og meget hurtigere) have fundet lignende svar, hvis jeg blot havde googled mig frem til hjælpen eller søgt på You Tube, se her: 



Informationerne vil absolut ingen ende tage ... Stof til eftertanke, når jeg om lidt vil begynde at reflektere over min praksis i forhold til IKT og læring.


søndag den 4. oktober 2015

Bloggen som læringsrum.

TineS MIL er først og fremmest mit nye læringsrum, som jeg tildeler en vifte af refleksioner, som både omhandler refleksion over undervisning og IKT fra min praksis, men som også omhandler min egen læring.
Jeg vil føje nye emner på viften efterånden som de opstår og udfoldes. jeg præsenterer den fyldte vifte i sidste indlæg. Først vil jeg starte med at blive klogere på blog og blogging. Det er nærliggende at starte her. Jeg har ALDRIG før lavet en blog og aner strengt taget ikke lige nu , hvordan jeg skal gribe det an.