søndag den 11. oktober 2015

Afsæt for min praksis på bloggen



 

Jeg er del af organisationen VIA, hvor nye læringsformer for alvor er kommet på dagsordenen:




http://viewer.zmags.com/publication/85b0a1bc#/85b0a1bc/1
 
 
Ledelsen lægger altså op til at vi skal gå nye veje - at nye læringsformer skal tænkes ind. Vores delstrategi for digitalisering 2014-2017  skriver sig ind under nye læringsformer med følgende ambition for de studerende.


https://medarbejder.via.dk/afdelinger-og-udvalg/it/digitaliseringsstrategi/Documents/Delstrategi%20for%20Digitalisering%202014-2017.pdf
 
 IKT er altså "dømt til" at spille en (stor) rolle  i undervisningen fremadrettet.
Kigger jeg på min egen undervisningspraksis på Sygeplejerskeuddannelsen - ja så er der mange områder, jeg kan reflektere over i forhold til IKT og læring.

For overskuelighedens skyld, vil jeg dele min praksis op i 2 områder: Netuddannelsen og den ordinære uddannelse, som vi i hverdagssprog også ynder at kalde "murstensuddannelsen".

IKT forekommer slet ikke svært, når jeg fx tænker på netuddannelsen . Der er det selvsagt, at IKT er den styrende del af læringsformen. Sværere er det i murstensuddannelsen, fordi her hersker den traditionelle klasserumstænkning ... og også i bedste velgående.






Jeg kunne lære meget af at reflektere over den eksisterende undervisning på netuddannelsen. Jeg tænker, at der vil være masser af stof til forbedring og dermed udvikling. Men for at være proaktiv i forhold til at tænke nye læringsformer ind, vil jeg vælge at dykke ned i "murstensuddannelsen", hvor  den traditionelle logik er styrende.

Ud over at være underviser, er jeg også ansvarlig for pædagogisk IT. Det betyder derfor, at jeg ikke kun skal tage hensyn til implementering af nye læringsformer som IKT i min egen  undervisningspraksis, men også i mine kollegers.

Hvad får mon mine kolleger til at inddrage IKT i undervisningen??



Jeg vil liste 3 punkter, som jeg vil reflektere over i de næste 3 indlæg.

1. Hvorfor giver det mening at vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere
    IKT i undervisningen?

2. Hvordan kan IKT blive del af undervisningen i "murstensuddannelsen" sideløbende med  
    traditionel klasseundervisning?

3. Hvordan skal mine kolleger blive motiveret til denne ændring?



2 kommentarer:

  1. 3 gode spørgsmål som jeg tænker flere af os kæmper med. Jeg tror punkt 1 og punkt 3 hænger ret tæt sammen. Jeg har selv været meget IT- skeptisk (en kollega, der kunne være svær at få igang) og jeg ved nu at det bla. skyldtes, at det ikke gav mening for mig. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle forbedre, effektivisere, berige hverken min undervisning, eleverne eller mig. Og hvis man ikke ved, hvad man skal stille op med de Ipads og 55 apps man får besked på at anvende...tja, så giver det jo ikke mening!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, at kollegaerne vil blive motiverede så snart de også forstår, HVORFOR det giver mening og HVORDAN det skal give mening?

      Slet