Hvordan skal mine kolleger blive motiveret til denne ændring? (mere IKT i undervisningen)

Jeg er meget taknemmelig for de to svar på mit tidligere indlæg i forhold til at skabe motivation hos mine kolleger i forhold til mere IKT i undervisningen.

Svar 1:
"Jeg tror, at kollegaerne vil blive motiverede så snart de også forstår, HVORFOR det giver mening og HVORDAN det skal give mening?"

Svar 2:
"Jeg har selv været meget IT- skeptisk (en kollega, der kunne være svær at få igang) og jeg ved nu at det bla. skyldtes, at det ikke gav mening for mig. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle forbedre, effektivisere, berige hverken min undervisning, eleverne eller mig. Og hvis man ikke ved, hvad man skal stille op med de Ipads og 55 apps man får besked på at anvende...tja, så giver det jo ikke mening!"

Mine tanker er også, at hvorfor og hvordan er absolut vigtige i forhold til meningsdannelsen og dermed en vigtig del af motivationen i forhold til at gøre sig parat til forandringen. Ifølge Rogers (1995) kan det variere, hvad der motivere den enkelte til parathed i forhold til at anvende ny praksis.




Tendens til at anvende ny praksis (Rogers 1995)

Motivationsfaktor:

1. Iværksætterne: Nye idéer (Entusiastisk)

2. Visionære: Nye muligheder (Risikovillige)

3. Pragmatikerne: Skal først se begyndende beviser og tydelige gevinster (Kan håndtere risici).

4. Konservative: Skal først se forbedringer realiseret. (Relativt pessimistiske)

5.Skeptikere: Engagerer sig ikke (ser kun problemerne-hverdagen skal hænge sammen).

 

 Rogers EM 1995. Diffusion of innovations (4.ed.). New York: The Free Press

 

Når jeg forestiller mig mine kollegers motivation, tænker jeg, at Rogers model kunne være et godt billede på tendensen. Der vil være flest i midten og derfor vil der være behov for en stærk tydeliggørelse af hvorfor og hvordan, som kommentarerne lød. Ligeså vil det kræve en struktureret og systematisk indsats, som jeg var inde på i sidste indlæg. Jeg kan godt følge dig, som blot fik udleveret en Ipad og 55 apps og så blev forventet at anvende det. Her var der tilsyneladende ikke tænkt på implementering. Det kunne måske knibe for nogle med at have den teknologiske kompetence endsige forstå idéen bag.
Helt lavpraktisk ville selv den teknologiske del kræve en systematiseret tilgang. Ifølge Rasmus Blok er det måske netop den del, der har hidtil været forsømt. Blok skelner mellem Læring med IKT og Læring om IKT og pointerer at de to perspektiver tit har været blandet sammen, og også knyttet  tæt sammen, selv om de i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Blok advarer mod fælden ved at lægge vægt på undervisning i det simple, som fx billedredigering, udarbejdning af PowerPoint o.l. hvis det i virkeligheden burde handle om, hvordan man kan benytte computeren som redskab i undervisningen. (Blok 2005)

Blok R. (2005) Undervisning i netværket E-læring, E-struktion og E-tiviteter. Syddansk Universitetsforlag.

På sygeplejerskeuddannelsen er vi netop på vippen til at gå i gang med en mere teknologisk kompetenceudvikling. Vi har besluttet at anvende nedenstående "spind" og få det tilpasset elementer i forhold til teknologiske kompetence, som dels skal være grundlæggende elementer og dels individuelle ønsker. Der skal være et "spind" for hver medarbejder og det skal indgå i MUS samtaler mhp på den videre kompetenceudvikling.

... Men fortsat er jeg ikke sikker på, om hvad, hvorfor og hvordan er nok? Fx tænker jeg, at ud over disse didaktiske elementer, vil rollen som underviser såvel som forståelserne af selve begrebet Web 2:0 og hvad det indebærer, nødvendiggøre en holdningsbearbejdning hos mine kolleger før en ægte motivation for implementering kan finde sted.

Definition af web 2.0 medier ifølge Karsten Gynther:

"Web2.0-medier definerer vi ved disse karakteristika:

• Indholdet er brugergenereret
• Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet
• Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster
• indholdet er digitalt medieret."

(Gynther K, red.2010. Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s. 9).


Især vidensbegrebet samt rettigheder til brug af egne og andres materiale vil være "en meget øm tå". Et eksempel fra vores hverdag kunne være brugen af facebook. Facebook er et socialt medie, men vi ved, at de studerende, - ud over at danne sociale grupper, også her danner faggrupper, studiegrupper (på bekostning af at bruge Studienet. Her har alle hold- og - fagwebsteder, hvor der kan kommunikere med deres underviser). Når jeg hører mine kolleger tale om facebook er det typisk. "de (de studerende underforstået)ligger også vores materiale derop", "det er bare ikke i orden - tænker de overhovedet på ophavsretten?". Indbyrdes i kollegagruppen er der tillige mange forskellige holdninger i forhold til deling og håndtering af hinandens læringsressourcer. Nogle tænker meget i ophavsret, mens andre er helt uberørt heraf og blot mener, at viden er til for at blive delt. Det kunne fx være en PowerPoint præsentation, hvor en underviser har konvergeret pensum for de studerende. "At søge på Wikipedia er "no-go" og ligeledes er Google ikke en tilstrækkelig database at søge viden i", er også at høre blandt holdningerne.
Traditionen omkring viden og håndteringen heraf har dybe og langvarige rødder. For at nå til at motivere denne gruppe, vil det være nødvendigt at få en debat gang i kollegagruppen og evt. tillige få en jurist på banen, som kan hjælpe med at klarlægge ret /uret, så det ikke skal være et omdrejningspunkt, der deler undervisergruppen i to. Det er ikke befordrende for motivation eller for en fælles udvikling.


Herudover og i tæt sammenhæng til viden vil også lærerrollen ændre sig drastisk. Jeg ved, at flere af  mine kolleger fortsat "føler", at de skal have svar på rede hånd, når de studerende stiller dem et spørgsmål. Det er ikke svært at få øje på, at denne tilgang ikke harmonerer med videnssamfundet , hvor det der er rigtigt i dag evt. har ændret sig i morgen.  Hvis underviserne nu snarere skal påtage sig en facilitatorrolle (Gynther 2010), er det en drastisk ændring, som jeg tænker ikke kommer natten over.

Det er en kulturændring, der skal iværksættes.

Jeg vil slutte med at sige... "Vi er (så småt) på vej..."

Viften udfoldes over emner, jeg  har reflekteret over i denne blog: