Hvorfor giver det mening for vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere IKT i undervisningen?

Det giver mening at tage afsæt i, hvordan undervisningen traditionelt set er blevet tilrettelagt og for en stor del fortsat bliver det...

 ... og det stiller jeg lidt (meget) på spidsen.

• De studerende har lektioner indskrevet i deres skema
• De studerende har en læseplan med angivet pensum
• De studerende møder i klasselokalet til undervisning
• Underviseren har forberedt et PowerPoint ud fra pensum
• Underviseren gennemgår dagens tekst og går i dialog med de studerende herom.

 

Ovenstående billede kunne i min optik være en reaktion på denne type undervisning. Kravet til de studerendes aktivitet forbliver på et minimalt niveau, hvorfor passivitet er fremherskende.

 

Se også denne video, som på overdrevet vis demonstrerer, hvad der kan ske med passive studerende.

 

 

 "Anyone, anyone" teacher from Ferris Bueller´s Day Off.

 

 

 Ifølge Illeris er læring en aktiv proces:  

”det er de lærende selv, der ”gennem deres deltagelse, deres aktivitet og deres væren i verden producerer læring og derigennem konstruerer viden, kunnen, forståelser, holdninger, handlemuligheder m.v. I forlængelse heraf ligger den forståelse, at man ikke kan lære nogen noget, men man kan gennem situationstilrettelæggelse, valg af emner og problemer, kommunikation og sin egen adfærd i øvrigt være med til at facilitere en tilsigtet læring.” 

(Illeris K Red., 2006. Roskilde Universitetsforlag. Læringsteorier 6 aktuelle forståelser, s. 8)

 

De studerende får altså "tygget" pensum. Ofte er powerpointet lagt ud før lektionen, så de studerende kan tilføje deres noter, mens underviseren gennemgår stoffet.

Selvfølgelig bliver de studerende undervejs involveret i dialog om stoffet. Oftest er der her kun ca.5 i hver klasse (af 36), der markerer, medens resten tilsyneladende sidder passivt hen (eller er aktive ... på face-book).

 

 

Pointen jeg vil frem med her, er at denne undervisningsform ikke synes at være tilstrækkelig til at styrke den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og dermed den enkeltes læring.

 

Paradokset er hvorfor denne undervisningsform, som lægger sig op ad forelæsningen, stadig findes?

Forelæsninger stammer som form fra de første universiteter, tilbage i den sene middelalder, hvor man kun kunne studere teologi. En normal studerende havde ikke råd til at købe sin egen bibel, og derfor var der en forelæser, der læste højt fra dagens skriftsted, mens de studerende skrev af.

 

”Vi kan ikke løse vores problemer ved at bruge den samme slags tænkning, som skabte dem”

(http://en.wikiquote.org/wiki/Einstein - ”No problem can be solved from the same consciousness that created it”)

 

 

"Learners as little as forty years ago would complete the required schooling and enter a career that would often last a lifetime. Information development was slow. The life of knowledge was measured in decades. Today, these foundational principles have been altered. Knowledge is growing exponentially. In many fields the life of knowledge is now measured in months and years. Gonzalez (2004) describes the challenges of rapidly diminishing knowledge life:

“One of the most persuasive factors is the shrinking half-life of knowledge. The “half-life of knowledge” is the time span from when knowledge is gained to when it becomes obsolete. Half of what is known today was not known 10 years ago. The amount of knowledge in the world has doubled in the past 10 years and is doubling every 18 months according to the American Society of Training and Documentation (ASTD). To combat the shrinking half-life of knowledge, organizations have been forced to develop new methods of deploying instruction.” 

(Siemens G, 2004: Connectivism: A learning Theory for the digital Age. elearnspace)

 

Hvis vi alene arbejder konvergent i undervisningen, giver vi  de studerende adgang til "Know that" og "know how", men ikke til "Know where".

 

Så et enkelt svar på, hvorfor giver det mening for vores studerende i "murstensuddannelsen", at der inddrages mere IKT i undervisningen, er at styrke dem i at være endnu mere aktive i at søge viden og til at lære at lære. På den måde vil vi uddanne de studerende til livslang læring til at håndtere den digitale tidsalder, hvor viden så at sige og ifølge Siemens udvikler sig eksplosivt.

 

 

 

 Jeg vil afslutte dette indlæg med følgende kinesiske ordsprog.

 

“Giv en mand en fisk. og han kan spise sig mæt i dag – lær ham at fiske og han kan spise sig mæt hver dag”.

PS.

Lige en eftertanke.

Når jeg valgte at stille undervisningsscenariet sådan på spidsen, er det ikke fordi al undervisning tilrettelægges sådan, men fordi det er den grundlæggende logik ved næsten al undervisning, der  bliver bedrevet i "murstensuddannelsen" vil jeg vove at påstå. Selv om der er variationer, hvor de studerende får mulighed for at sidde med "stoffet" i gruppearbejde. Nok vil de studerende lære det bedre end  blot ved ren forelæsning, da de (eller blot nogle af dem) vil være tvunget til at være mere aktive i processen, men det er stadig "det samme stof", som læreren udvalgte som pensum...

 

---